|
En UG-stil Som omtalt har Inge Birgitte Rasmussen, datter af gårdejer Poul Rasmussen, fået ug (15 p.) for sin afgangsstil til realeksamen fra Jyderup Realskole. En Aalborg-censor bedømte stilen. "Om små tings store betydning", som indledningsvis minder om de mangfoldige små, men betydningsfulde ting i vor hverdag, der stadig udvides med nye grupper knyttet til teknik, velfærdsstat eller videnskabernes stadig nye virkefelter. Stilen fortsætter.. - Kendskabet til stoffernes mikroopbygning har også medført kernefysikken. De radioaktive stoffer, hvoraf mange kun findes i ganske små mængder, kan få stor betydning for fremtidens mennesker. Efterhånden som man har udviklet sin bevidsthed, er der opstået abstrakte begreber. Man er begyndt at tale om dem, efterhånden som man har opdaget deres betydning. Selvopholdelsesdriften er det absolut centrale hos mennesket (efter min mening), man må uvilkårligt hade alle ting, der kan skade eller hæmme ens eget liv, og på samme tid elske alle ting, der gavner og beskytter det. Samtidig med at man af al magt forsvarer sig mod sine naturlige fjender, søger man til sine naturlige venner og beskyttere. Først knyttes man til sine forældre, siden til en gruppe. Idet man opfatter gruppen som positiv eller gavnlig, identificerer man sig selv med disse positive egenskaber. Man præges tidligt af samfundet, og også i opdragelsen søger forældrene at videregive samme adfærdsmønster, som de selv har tilegnet sig til den næste generation. Dette adfærdsmønster kan være mere eller mindre diktatorisk i sin form. Adfærdsmønstret kan kræve stor selvbeherskelse, men dette kan læres efterhånden. En af de daglige småting høfligheden, kan godt være svære at tilegne sig, men den har almen betydning i samfundet. Holder man fast ved høfligheden, kan man godt gå ud fra , at medmennesket gør det samme, men man i modsat fald let kommer i ubehageligheder. Høfligheden er i høj grad brugbar både på familie-, arbejds- og fritidsområdet og også på det storpolitiske område. Veludført diplomati har ofte fjernet eller begrænset en ildevarslende konflikt mellem verdensmagter. Det omvendte kan være tilfældet. Under en ulmende konflikt kan en bagatel udløse en storkrig mellem stormagter. Små ting gøres betydelige ved hjælp af overdrivelser. Vor tids gennemgribende reklamevirksomhed spiller på menneskets selvfølelse på en overdreven og egentlig ret nedværdigende måde. Også i religionen kan små ting blive ret betydelige. religionsstifterens liv kan blive genstand for en omfangsrig mytedannelse og mere eller mindre sund efterligning. Og hvor der tale om skriftlige efterladenskaber, kan ret ubetydelige ting blive gjort til algyldige. Det er i dag svært at vælge, hvad man ønsker sig i fremtiden. Der er mange muligheder. Foretrækker man demokrati eller diktatur, neutralitet eller militæralliance, nationalisme eller internationalisme, militarisme eller pacifisme, skal man være moralsk eller amoralsk, vil man leve i monogami eller polygami, være religiøs eller irreligiøs. Egentlig er det enkelte menneskes valg ret ubetydeligt, såvel som han vil vide, at hans valg beror på uselvvalgte forudsætninger. Kan han så ikke flyde med strømmen? Intet valg er også et valg, og dette valg har sikkert størst betydning. Den almenmenneskelige indstilling til en del af disse spørgsmål beror på tilsyneladende ubetydeligt grundlag af opdragelsen gennem massemedierne og dertil egnede meddelelsesmidler, litteratur, filmkunst og andet. Dog føler vor tids mennesker sig ikke viljehæmmede eller betydningsløse i nogen retning. Mennesket må holde fast ved sin beskedne individuelle betydning for at kunne fortsætte sit magtesløse liv i en verden, hvor store og ubetydelige ting sker1 |